En kvinde i midt 30'erne fra Svebølle, Kalundborg, anmeldte kl. 09.58, at hun var blevet truet på livet. Kvinden havde været i kontakt med en mand de sidste par uger, som hævdede at være tysk/amerikansk soldat.
Manden fortalte kvinden, at han ville sende en pakke til hende. Efterfølgende fik kvinden besked om, at pakken var blevet tilbageholdt i tolden, og at hun skulle betale 13.000 kr. for at få den udleveret. Da kvinden nægtede at betale beløbet, blev hun og hendes familie truet på livet af manden.