Svebølle er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Weekendens anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Jernbanegade, RoskildeGammel Lyngvej, Køge
Huginsvej, Ringsted
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Abelsvej, RingstedGrønnekildevej, Køge
Tværager, Greve
Kristoffersvej, Ringsted
Stenhøjparken, Borup
Barnekow Parken, Tølløse
Mejsevej, Store Merløse
Søndermarken, Tølløse
Wegenersvej Vej, Holbæk
Brombærhaven, Solrød Strand
Valmueengen, Viby Sj.
Pansvej, Solrød Strand
Obovej, Køge
Tuen, Viby Sj.
Vilhelm Andersensvej, Ringsted (2 steder)
Gl. Hovvej, Kalundborg
Søndervangsvej, Overby, Sjællands Odde
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Kårupvej, FårevejleIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenFredag – lørdag
Tricktyveri med ”tabt” pengeseddel – Solrød Center, Solrød Strand
Kl. 09.00 fredag morgen anmeldte en 86-årig kvinde fra Solrød, at hun torsdag formiddag havde været udsat for tricktyveri foran sin bank i Solrød Center. Den 86-årige var ved Nordea Bank omkring kl. 10.38 for at hæve penge, da en mand henvendtes sig ved at prikke hende på skulderen og pege på jorden. Den 86-årigesatte sin fod på pengesedlen, og vendte sig herefter tilbage mod pengeautomaten og tog sine penge og sit kort. Flere timer senere opdagede hun, at der var foretaget to hævninger på hendes kort på ialt 14.500 kr. Da hun kontrollerede sit dankort så hun, at det ikke var hendes eget kort, hun havde i pungen, men en andens mands kort. Hun var nu klar over, at hun var blevet franarret sit kort i automaten. Politiet undersøgte sagen, hvor det viste sig, at den 86-årige kvinde var i besiddelse kortet tilhørende en 85-årig mand fra Herfølge, som var udsat for samme tricktyveri torsdag formiddag kl. 09.43 ved Nordea Bank i Herfølge, hvor også hans kort blev byttet ud.Manden som henvendte sig til den 86-årige beskrives som: ca. 60 år, dansk af udseende, almindelige af bygning. Han var iført mørkt tøj.
Den 86-årige kvinde bemærkede desuden en kvinde skråt bag hende under episoden, men kunne ikke beskrive kvinden nærmere.
Sagerne efterforskes nu, for at finde frem til den eller de personer, som har deltaget i tricktyverierne i Solrød og Herfølge. Vidner som har bemærket episoderne torsdag ved Nordea Bank i Herfølge omkring kl. 09.43 og Nordea Bank i Solrød Center omkring kl. 10.38 bedes kontakte politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Uheld i rundkørsel – Trekroner Alle/Universitetsvej, Roskilde
Kl. 12.26 skete et uheld i en rundkørsel, da en bilist ramte en cyklist, som væltede og slog sig. Bilisten, en 29-årig kvinde fra Hvidovre, kørte ad Universitetsvej ind i rundkørslen ved Trekroner Alle. Her overså bilisten en cyklist, som kørte i rundkørslen fra Trekroner allé med vest i retning med Roskilde. Bilisten ramte cyklisten, en 54-årig kvinde fra Roskilde, på højre side, så hun væltede. Politi og ambulance kørte til stedet, hvor cyklisten blev tilset, men hun var sluppet heldigt fra styrtet uden skader. Politiet optog rapport om vigepligtsuheldet, og den 29-årige bilist kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.Bøde for høj musik – Rønnebærparken, Roskilde
Kl. 13.15 fik politiet en anmeldelse om, at der blev spillet frygteligt høj musik i en lejlighed i Rønnebærparken, og at det havde stået på i mange timer. Politiet havde flere gange været forbi samme adresse i november, da der kom anmeldelser om musik til ulempe, men da blev musikken skruet ned ved politiets ankomst.En patrulje blev ved dagens anmeldelse sendt til stedet, hvor musikken i lejligheden var så øredøvende, at politiet ikke kunne komme i kontakt med nogen personer på adressen. Larmen var så høj, at politiet besluttede at tilkalde en låsesmed, for at komme ind i lejligheden og bringe støjen til ophør. Ved hjælp fra låsesmeden kom poltiet ind i og fik dæmpet musikken. Beboeren blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen og kan forvente en bøde i sagen. Herefter kom der ingen nye anmeldelser om musik til ulempe fra adressen.
Spiritus/narkokørsler – Odsherred og Kalundborg
kl. 18.25 blev en 39-årig mand fra lokalområdet sigtet for narko og spirituskørsel, da han blev standset kørende i bil ad Telmanyisvej i Yderby Lyng, Sj. Odde – Odsherred.Kl. 19.54 standsede politiet en 18-årig mand fra Kalundborg, som kørte på Bøgetoften i Kalundborg i narkopåvirket tilstand og med en alkoholpromille over det tilladte. Han havde desuden ikke gyldig førerret. Den 18-årige blev sigtet og anholdt for at få taget en blodprøve.
De to mænd fik udtaget en blodprøve, hvorefter de blev løsladt. Når politiet har fået resultatet af blodprøven, vil de sigtede høre mere i sagerne.
Spiritusuheld – Nordre Ringvej, Ringsted
Kl. 20.26 skete et solouheld, da en 44-årig mand fra Ringsted i spirituspåvirket tilstand kørte af vejen og ramte en lygtepæl, så bilen trillede rundt på taget. Den 44-årige slap uskadt fra uheldet, men der skete stor skade på bil og lygtepæl. Trafikken var kortvarigt spærret på stedet. En patrulje kom frem og anholdt den 44-årige, som blæse alkometeret så højt op, at politiet inddrog hans kørekort på stedet. Han blev sigtet for spirituskørsel og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt. Politiet orienterede el-selskabet om den påkørte lysmast, og de sendte en medarbejder til stedet for at sikre el-installationerne Når politiet har fået resultatet af blodprøven, vil den 44-årige få besked om promillens størrelse og hvilke konsekvenser, det vil få for hans kørekort. Ringsted kommune blev underrettet om den påkørte lysmast.Narkokørsel, våben og narko – Valdemar Sejrsvej, Holbæk
Kl.00.30 kørte en bilist på Valdemar Sejrsvej i Holbæk, hvor han blev standset at politiet, som foretog et rutinetjek. Føreren af bilen, en 36-årig mand fra Holbæk, var påvirket af narko, så han blev sigtet og anholdt. Politiet ransagede bilen, hvor der blev fundet en forhammer og syv køkkenknive, som den 36-årige på tidspunktet ikke havde et anerkendelsesværdigt formål til at besidde. Derudover blev fundet 0,14 gram kokain, fire små poser med hashklumper og tre piller. Han blev derfor sigtet for våbenloven, knivloven og lov om euforiserende stoffer. Politiet beslaglagde de ulovlige genstande, og skal nu undersøge, hvad pillerne indeholder.Den 36-årige var så utilfreds med politiet, at han højlydt kaldte en betjent alverdens ukvemsord, hvilket var egne til at forstyrre den offentlige orden. Han blev derfor også sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Efter blodprøveudtagelsen var den 36-årige fortsat så opfarende og udadreagerende, at han blev sat i detentionen til afrusning. Han blev løsladt næste formiddag, da han var kølet af, men kan forvente at høre meget mere fra politiet i sagerne.
Alvorligt solouheld ved rundkørsel – Rødvigvej/Stevns Landevej, Store-Heddinge – Stevns
kl. 03.01 skete et solouheld, da en 47-årig kvinde fra Valby overså en rundkørsel på Rødvigvej. Hun kørte hen over rundkørslen, røg ud over et autoværn og bilen endte på taget i et buskads ved Stevns Landevej. Den 47-årige kom selv ud af bilen og fik hjælp fra en forbipasserende bilist. Politi og ambulance kørte til stedet, hvor kvinden var kommet alvorligt til skade, og der blev ydet førstehjælp til kvinden. Hun blev kørt med ambulance til sygehuset til behandling for flere alvorlige brud på kroppen. Kvinden fik udtaget en blodprøve, da der var mistanke om, at hun var påvirket under kørslen. Politiet optog rapport om uheldet og underrettede kommunen om de påkørte genstande.Den 47-årige kvindes tilstand er stabil, men hun er fortsat indlagt til behandling for sine skader. Når resultatet af blodprøven kommer, vil den 47-årige høre mere fra politiet, som også skal genafhøre kvinden til sagen.
Lørdag – søndag:
Mindre brand på trailer – Torvet, Køge
Kl. 08.22 rykkede brandvæsnet og politiet ud efter en anmeldelse til alarmcentralen om en brand i en trailer midt på torvet. Det viste sig, at der var tale om en såkaldt foodtruck på en trailer, hvor der var udbrudt en mindre brand. Ingen var kommet til skade ved branden, der havde forårsaget mindre skader på udstyret på traileren. Ud fra disse omstændigheder, og da der ikke var mistanke om noget ulovligt ved branden, foretog politiet sig ikke yderligere i anledning af branden.Mand lavede uorden og truede politiet – Jernbanevej, Ringsted
Kl. 08.42 anmeldte personalet i en kiosk på Ringsted station, at en mand lavede uorden og måske ville ødelægge ting i butikken. En patrulje kørte til stedet og fik kontakt til en spirituspåvirket, 33-årig mand fra Sønderjylland, der blev frihedsberøvet for at skabe ro i området. Under transporten i en patruljebil fra Ringsted mod politistationen i Roskilde fremsatte den 33-årige diverse verbale dødstrusler mod en af politibetjentene, hvilket resulterede i, at han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om trusler mod politiet. Den 33-årige blev løsladt efter afrusning i detentionen og afhøring til trusselssagen, og han havde ikke gjort noget i kiosken, som gav anledning til en sigtelse. Han vil derfor høre nærmere fra politiet, når straffelovssagen skal afgøres.Mand bortvist fra butik – Gammel Lyngvej, Køge
Kl. 15.48 bad personalet i en elektronikforretning om assistance fra politiet, idet en mandlig kunde efter opfordring fra personalet ikke ønskede at anvende sit mundbind jf. COVID-19-reglerne korrekt. En patrulje kørte til butikken og bortviste en 40-årig mand fra København S jf. ønske fra butikkens personale. Politiet fandt ud fra de konkrete omstændigheder ikke grundlag for at sigte ham for noget, så han blev blot bortvist og vejledt om korrekt brug af mundbind under ophold på steder, hvor der ifølge COVID-19-regler er krav om brug af mundbind.Mand uden mundbind – Marksvinget, Køge
Kl. 17.28 ønskede personalet på en bodega assistance fra politiet til at bortvise en gæst, som trods opfordringer fra personalets side ikke ønskede at anvende mundbind. Den mandlige gæst angav at være fritaget for brug af mundbind jf. COVID-19-reglerne. Politiet fik på bodegaen kontakt til en 39-årig mand fra Køge, som ved politiets henvendelse sad ved et bord og drak en øl. Da bodegaens personale ikke ønskede at have den 39-årige som gæst, bortviste politiet ham uden dramatik fra stedet som uønsket person, uden at han blev sigtet for overtrædelse af COVID-19-reglerne omkring mundbind.Færdselsuheld – Holbækmotorvejen, Roskilde
Kl. 20.38 var en 29-årig mand fra Roskilde kørt ad motorvejen i østlig retning i en personbil, da han forulykkede og ramte autoværnet. Under kørslen havde han formentlig påkørt en ukendt genstand på kørebanen, så han havde mistet kontrollen over bilen, der snurrede rundt, inden den ramte autoværnet. Uheldsstedet blev afspærret med en skiltevogn, indtil bilen kl. ca. 21.45 var fjernet fra motorvejen. Ingen øvrige trafikanter blev involveret i uheldet, og den 29-årige slap uskadt fra uheldet.Spirituskørsel/kørsel i frakendelsestiden – bil beslaglagt – Landevejen, Svinninge – Holbæk
Kl. 20.39 anholdt og sigtede politiet en 58-årig mand fra København S for spirituskørsel i en personbil, som han i øvrigt slet ikke måtte være fører af, fordi han i forvejen var frakendt kørekortet. Den 58-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol, og politiet gjorde ham samtidig bekendt med, at hans personbil blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation på grund af gentagne overtrædelser af færdselsloven med hensyn til både spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden. Han vil derfor senere blive indkaldt til et retsmøde, når straffesagerne og spørgsmålet om endelig konfiskation af personbilen skal afgøres.Butikstyveri – Valdemar Sejrsvej, Holbæk
Kl. 00.15 anmeldte personalet på en tankstation, at en mand havde stjålet nogle øl og forladt butikken uden at betale for disse, efter han havde købt energidrikke. Politiet fik klarlagt, at en mandlig kunde havde henvendt sig og købt nogle energidrikke. Han ville også købe nogle øl, hvilket personalet havde nægtet ham under henvisning til, at salg af alkohol var ulovligt efter kl. 22.00 ifølge COVID-19-reglerne. Det havde frustreret manden, der havde foreslået, at han kunne ombyttet energidrikkene med øl, hvilket personalet også havde afslået. Da manden forlod butikken med sine energidrikke, tog han også nogle øl, som han ikke betalte for. Politiet har nu optaget en anmeldelse om butikstyveri og forsøger nu i samarbejde med tankstationen at finde frem til den mistænkte.Vold på tankstation – Valdemar Sejrsvej, Holbæk
Kl. 01.15 anmeldte en 25-årig mand fra Svebølle, at han var blevet udsat for vold af en fremmed mand ind på en tankstation, hvor han sammen med nogle venner var gået for at købe snacks. En fremmed mand havde henvendt sig og sagt noget om at holde afstand, hvorefter den 25-årige efterfølgende blev slået i ansigtet. Den fremmede mand forlod butikken sammen med nogle af den 25-åriges venner, der så, at manden forsvandt i retning mod Valdemar Sejrsvej. Den 25-årige tog på skadestuen og fik behandlet en mindre flænge i ansigtet efter slaget. Politiet fandt ikke den voldelige mand, der af vidner blev beskrevet som: A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 25-30 år, 180-185 cm, Hårfarve: Sort, Talte: Dansk med accent, Iført: Jakke og skjorte.Politiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket manden i området eller på Valdemar Sejrsvej. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Færdselsuheld / spirituskørsel mv. – Kundbyvej, Marke, Svinninge – Holbæk
Kl. 06.37 fik politiet en anmeldelse om, at der var sket et færdselsuheld, idet flere biler var blevet påkørt. En patrulje kørte til uheldsstedet, som var i en vejkurve, hvor i alt tre biler var involveret i et sammenstød. Der var ikke nogen personer til stede, og politiet kunne ud fra undersøgelserne på uheldsstedet konkludere, at føreren af en personbil i vejkurven havde påkørt to parkerede biler, hvoraf den ene som følge af påkørslen var havnet i en husmur på en privat adresse. Føreren af den bil, der formentlig var årsagen til sammenstødet, var ikke til stede, men politiet fandt ham efterfølgende på skadestuen, hvor han fik behandling for en flænge i ansigtet. Der var tale om en 26-årig mand fra Fårevejlse St., som var påvirket af spiritus og også formodedes at have været det på uheldstidspunktet. Han blev derfor sigtet for spirituskørsel og fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Det viste sig, at han også i forvejen var frakendt kørekortet. Da han havde fået en flænge i ansigtet, antog politiet, at han ikke havde benyttet sikkerhedssele under kørslen, så han blev også yderligere sigtet for de to overtrædelser af færdselsloven i forbindelse med uheldet. Den 26-årige kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen fra blodprøven er modtaget, og sagerne mod ham skal afgøres.Søndag – mandag
Udenlandske butikstyve – Over Bølgen, Greve
Kl. 13.36 tilbageholdt personalet i Bilka tre rumænske mænd, som i forening havde stjålet tøj, ure og barbermaskiner til en værdi af 1853 kr. Mændene havde været i butikken i omkring 30 min, hvor de havde taget varerne ned fra hylderne, inden de forlod butikken ad to forskellige udgange uden at betale. Mændene blev tilbageholdt uden for butikken. En patrulje kørte til stedet, hvor de tre mænd på 31,32 og 36 år blev sigtet for butikstyveri, anholdt og taget med på politistationen til afhøring med tolk. Varerne blev leveret tilbage til butikken, som derfor ikke havde et erstatningskrav.De tre mænd er fortsat i politiets varetægt, mens sagen vil blive forsøgt afgjort med en straksbøde. Herefter vil sagen blive forelagt Udlændingeservice, skal vurdere, om de tre udlændinge administrativt kan udvises af Danmark med et indrejseforbud i to år.